Ugens nyheder.

Her vil vi skrive lidt om hvalpenes udvikling.

Søndag d.8 juli: En enkelt tæve skal bo hos os i ferien, inden hun rejser til sin nye familie. De andre hvalpe er rejst i den forgangne uge, og vi fået mange positive tilbagemeldinger. De små banditter opfører sig pænt endnu - HI ! Tak for I skriver til os, det er bare så dejligt at høre fra Jer, for vi har brugt al vores fritid på at præge hvalpene. Vi beholder selv en hanhvalp Molshøj`s Don Juan.
Vi glæder os til vi skal træne sammen med Jer efter sommerferien, så på gensyn.

Mandag d. 2 juli:  3 hvalpe er rejst, så der er blevet lidt stille. De andre hvalpe har været ude at gå en lille tur med snor på, og de var dygtige . En retrieverhvalp vil gøre alt for en godbid - HI !
Nye billeder fra deres leg i det høje græs.



Torsdag d.28 juni: En dejlig dag, men også lidt vemodig. Pepsi sagde "farvel" til sine børn her til morgen. Som den gode hundemor hun er, vil hun meget gerne lege med hvalpene, men hun tillader stadig at de drikker mælk. Så nu holder vi Pepsi fra hvalpene resten af ugen, for nu skal mælkebaren lukke. Vi beholder selv en hanhvalp, så Pepsi kan hygge med ham hele ferien .
Hvor er de bare dygtige de små . De sov hele vejen til dyrlægen og tog besøget med en ophøjet ro og nysgerrighed. Alle hvalpe er blevet vaccineret, chipmærket og undersøgt grundigt af dyrlægen og de var fine alle sammen.

Onsdag d. 27 juni: Mens hvalpene søgte efter deres mad, affyrede vi et skud ca. 30 meter fra hvalpene. De løftede hovedet, men søgte straks videre. Næste skud i en afstand på ca. 20 meter, og samme normale reaktion, hvor de registrerer skuddet, men søger videre.
I morgen torsdag bliver en hård dag, for banditterne. De skal ud til dyrlægen og vaccineres, chipmærkes og have sundhedsattest.

Lørdag d. 23 juni: Hvalpene har sovet hele natten, vi har ikke hørt en lyd - herligt ! De var også i haven hele dagen i går, så de var godt trætte , da vi sagde godnat. Nu har de forstået ordet hygiejne. De besørger på den ene sidde af kassen, og sover / leger i resten af deres indendørs kravlegård. Hvor de det dejligt de har lært det, for så er det meget lettere at gøre rent hos dem.
Den kommende uge byder på følgende udfordringer for banditterne.
- der skal skydes for dem, mens de spiser deres mad.
- Annika ( deres "farmor") kommer på beøsg på 
  tirsdag. Vi glæder os, til Annika skal se dem.
- torsdag skal de vaccineres og have sundhedsattest.
- køreturen til dyrlægen.
Så når vi vist ikke mere, før de begynder at rejse. Ja, det er allerede næste søndag, de første flytter hjemmefra.


Tirsdag d. 19 juni: I går havde vi travlt, da vi kom hjem fra arbejde, for 7 friske hvalpe var klar til leg, men vejret var ikke lige det bedste til udendørs aktivitet. Så godt vi har masser af plads i stalden. Nyt legetøj blev fundet frem, og så hyggede vi bare i stalden .
Vi er lidt tossede her i huset, for vi prøver at finde nye aktiviteter til hvalpene hver uge, for der bliver mere og mere krudt i dem. I dag har Mogens gravet et hul under grantræet og det er et hit - se selv billederne. De hygger sig og er dejlig beskidte, men pyt de leger så godt . Haven kan vi "lappe" når de er rejst.

Kommende "gravemaskiner" 6 uger gammel.

Lørdag d. 16 juni: En skøn sommerdag med tørvejr og 22 grader. De små banditter har været ude hele dagen.
Lidt have arbejde er det blevet til i dag, med god hjælp af hvalpene. For første gang har de har leget i den STORE have, og det var et hit . Der var mange nye ting at undersøge, så de havde travlt. Der er nye billeder fra deres havevandring.
De er blevet rigtig gode til "områdesøg", når de får deres mad. Så det bliver let at påbegynde den øvelse, når de flytter til deres nye familier.

Sascha og Pepsi hjælper med at holde styr på banditterne.

Onsdag d. 13 juni: I dag har hvalpene fået ormekur for 2 gang.
Halvdelen af maden bliver drysset på græsset, så de kan lære at bruge de små næsen. Det er de blevet rigtig gode til, så når jeg sætter madskålen ned, så begynder de at søge i græsset .


Søndag d.10 juni: 5 uger i dag og det regner stadig - surt . Så må vi bare være lidt kreative, så hvalpene får en på opleveren. Så i gang med at feje staldgangen ( det var også tiltrængt), så de små kunne få en ny, men tør oplevelse. Efter et par minutter, var de i gang med at undersøge de nye omgivelser, og så kom der gang i dem. Kosten, løse poser og hvad de ellers kunne finde på af narrestreger, blev trukket rundt i stalden.
Efter endnu en legetime, ud i bilen sammen med Pepsi, og ud på de Danske landeveje for første gang. Det tog de også i stiv arm. De sagde ikke en lyd og lå som om de var bevidstløse da bilen kørte ind på gårdspladsen. De opdagede ikke engang vi åbnede lågen til hundeburet - Hi . Se billeder.
Kære hvalpekøber - vi er godt i gang med det første kapitel i bogen om Jeres nye hund. Hvad der skal stå i de næste mange kapitler er op til Jer

Lørdag d. 9 juni:
I dag har de været i haven fra kl 08.00 til 15.00, så blev det igen koldt for de små banditter.
I går hvor det regnede og tordnede, var de i køkkenet og lege for første gang. det gik ikke stille for sig.
I morgen søndag skal de prøve at køre bil for første gang, så det bliver spændende at se, hvordan de tackler det.

Torsdag d.7 juni: Hvalpene er begyndt at få deres morgenmad i haven, for det er lidt nemmere at gøre rent i kravlegården, når der ikke er 7 små hvalpe der vil fange min lille rengørings skovl . Men efter 15 min fryser de små stakler, så kære sommer - hvornår kommer varmen?
Det bedste legetøj i haven er et agility rør, som vi købte billigt i Netto til de store hunde. Hvalpene ræsede bare igenem første gang de så "røret", selvom det ikke var spændt fast. De rullede bare med rundt, herligt de ikke er bange . Det er lagt billeder ind af deres "fest".

Søndag d. 3 juni: Hvor tiden dog løber. I dag er hvalpene 4 uger, så nu er der kun 4 uger til de rejser til Deres nye familier. De har været i haven hele eftermiddagen, og nu er de begyndt at give den gas. Der er lagt 29 nye billeder ind, så I kan se de kan andet end sove.

Lørdag d. 2 juni: Dagen er gået med besøg af hvalpekøbere, og hvalpene har været i haven hele eftermiddagen. De nyder at kralve ind og ud af hundehuset, og sidst på dagen udforskede de haven mere og mere.

Onsdag d. 30 maj: Hvalpene har fået deres første ormekur i dag.

Tirsdag d. 29 maj: Nu begynder hvalpene at være mere modige, når de er i haven. Vi har fået sat hegn op, så nu har de en meget stor legeplads, at boltre sig på. På fredag får de et hundehus, så de kan sove varmt og godt. Så nu har vi travlt med at bære dem ud i haven og retur. Når hvalpene bliver lidt ældre, kan de selv løbe ud i haven.

På opdagelse i den store nye verden - 3 1/2 uge gammel.

Mandag d.28 maj: I det gode vejr har hvalpene været i haven, og det er en ny og meget stor "verden". Så kan de være stille, men bare rolig det varer ikke ved . Mens vi sad og hyggede med hvalpene i haven, kom Maison og Sascha på "besøg". Hvor er det dejligt alle 3 hunde kan gå sammen med hvalpene, men vi tror mest de venter på der kommer mere legetøj i kravlegården.
Vi har haft besøg af vores hvalpekøbere og flere vil besøge os i den kommende uge.


Pinsehygge i haven 3 uger gammel.

Fredag d. 25 maj: Hvalpekassen er åbnet, så nu kan hvalpene gå ud i spånerne og besørge og de nyder friheden. Hvalpene indvidede deres nye legeplads med endnu en lur . De kan altså andet end sove. Forleden nat blev hele huset vækket af 7 hvalpe der sad midt i kassen og hylede som ulve. De mente at det var tid til en tår mælk. Pepsi drillede og stod bare og kiggede på dem, men gik så op til dem, og så var der ro igen . Skønt for arbejdet skal jo også passes.
En af vores gode venner, har bygget en trappe og det fine hundehus, så Pepsi selv kan springe ud, når hun vil have lidt fred for de små banditter. 
I weekenden, vi hvalpene komme ud i haven for første gang. Det bliver en stor oplevelse for dem.
Se billederne af kravlegården i D - kuldets -galleri.


Det er så hvalpenes indendørs legeplads. Til højre i billedet er Pepsi`s springbræt og hvalpenes "hundehus"

Onsdag d 23 maj: I dag fik hvalpene det første måltid mad og det var et hit. Der gik ikke lang tid før lærte at spise, og så gik de til den. Men hvilket griseri, de var smurt ind i hundemad, men de vaskede hinanden bagefter med hjælp fra Pepsi.
Vi har hængt en pose med vinger fra vildt op i hvalpekassen, og de snuser meget til den. Et godt råd fra vores hundeinstruktør.

17 dage gammel og det første måltid nydes med velbehag.

Søndag d 20 maj: Ny video lagt ind.

Lørdag d.19 maj: 13 dage gammel og alle hvalpe har fået øjne, så om et par dage kan de både se og høre. De kommer hurtigt rundt i kassen, når Pepsi går op til dem - hvilke trafik . Pepsi bevarer overblikket, så hun finder hurtigt en ledig plads, hvor hun kan sætte sig.
For 3 dage siden fik hvalpene klippet negle , for første gang.
Hvalpene er registreret i DKK og har fået følgende navne:
Tæver:
Molshøj`s Drama Queen
Molshøj`s Dancing Queen
Molshøj`s Dolce Vita
Hanner:
Molshøj`s Denver
Molshøj`s Don Juan
Molshøj`s Dr. Doolittle
Molshøj`s Delta Delight Number One

Fra næste weekend får vi besøg af vores hvalpekøbere.
I morgen vil vi lægge en ny video optagelse ind af hvalpene, så de kan bevise de kan andet end sove og spise . Nye billeder i D - kuldets fotogalleri.

Sovetryne

Onsdag d.16 maj: Så må det være tid til en opdatering. Hvalpene udvikler sig godt, de første hvalpe har rundet 1 kg, så de er ved at blive store. De er begyndt at træne deres små ben, så nu kan de stå et par sekunder inden de vælter . Pepsi er begyndt at deltage i familielivet, og Maison nyder at nusse med sin mor igen.

Søndag d.13 maj: For første gang har vi forsøgt os med en lille videooptagelse af hvalpene. Prøv at se den .  Hvalpene er nu en uge gammel, og har alle fordoblet deres vægt. Pepsi spiser døgnet rundt, så der er masser af mælk til de små. 
                               
Lørdag d. 12 maj: Hvor tiden dog løber, i morgen er hvalpene 1 uge gammel. De får masser af mælk, for i morgen har de alle fordoblet deres vægt . Når hvalpene er 3 uger ( efter Pinse) kommer hvalpekøberne og ser hvalpene første gang. Vi glæder os !

Sovetryne

Torsdag d.10 maj: Pepsi passer stadig hvalpene til UG, så det er nemt for os. Vi skal bare passe Pepsi, så klarer hun resten. Men om 2 uger, så får vi travlt, for så skal de små til at have mad, og Pepsi overlader mere af ansvaret til os.

4 dage gammel - mæt og veltilpas.
De pletter som der er på hvalpene er neglelak, ellers kan vi ikke se forskel på dem.

Tirsdag d. 8 maj:
Hvalpene spiser, sover og nyder livet i hvalpekassen.Der er en dejlig ro og Pepsi passer sine hvalpe på fornemste vis, hun er bare en god mor.
Hvalpene har fået deres eget fotogalleri ( D - kuldet ), og der vil løbende blive lagt billeder ind.

Søndag d. 6 maj:
Pepsi har født 7 velskabte hvalpe, alle sorte.
3 tæver og 4 hanner.
Pepsi er træt men en god mor.
Vi kontakter hvalpekøberne i morgen mandag, når vi har fået lidt søvn. Det bliver føst til aften, for Lise skal på arbejde, og Mogens passer Pepsi.


Lørdag d.05.05: Temperaturen er 37,4 til morgen, så den er faldende. Når temp. er under 37 grader forventes hvalpene at blive født indenfor et døgn.

Fredag d.04.05: Pepsi er begyndt at forberede sig til fødslen. Hun bygger rede, spiser meget lidt og tager sig en ordentlig lur mellem alle sine gøremål.
Når hun sover, kan vi se de små banditter, der ligger og sparker i maven. Der er bare liv  - stakkels Pepsi.
Vi tror Pepsi ikke på Pepsi føder før lørdag eller søndag!!!!!
Billeder af tykke Pepsi.



Onsdag d. 02.05: Vi venter stadig med spænding, men Pepsi går bare og hygger sig, og nyder vi forkæler hende. Håber Pepsi snart tager sig sammen.

Fredag d. 27.04:
Hvalpe kravlegården og fødekassen er stillet op, så vi er klar til den kommende fødsel.
Pepsi er gået ind i den sidste uge af drægtigheden. Hun udvikler sig godt, og er stadig meget sulten. Hun får mad 6 X i døgnet, for der er ikke plads til så meget mad af gangen . Den daglige travetur er delt op i 3 lidt kortere ture, for stadig at holde hende i god kondition. Med en dummy i munden, traver Pesi stolt ud af markvejen, mens den store mave svinger fra side til side - et herligt syn - hun ligner snart en høne!!
Nu venter vi med spænding, og håber Pepsi klarer det lige så flot som ved  den sidste fødsel.